Solstrålehistorien fra Vendsysselvej

​På Vendsysselvej i Vanløse ligger tre boligblokke af gule mursten i tre etager med saddeltag. Byggeriet er arkitekttegnet af Thorkil Henningsen og opført tilbage i 1926. Der er grønne forhaver mod gaden, og de fine relieffer med skulpturer over indgangsdørene byder hjerteligt velkommen til de i alt 18 opgange. Mod syd til gårdsiden ligger de skønneste solbeskinnede fællesarealer og private haver – som man i øvrigt kan leje billigt.

Nå ja, og så har blok 1 og 3 en SAVE- værdi (Survey of Architectural Values in the Environment) på fire. I Boligforeningen Vendsysselhus har de nemlig sat sig som mål at skaffe nuværende og fremtidige beboere billige, sunde og smukke boliger, og det er netop dét, denne solstrålehistorie om etablering af grøn strømforsyning handler om.​​

Solcelleprojektet​

I Boligforeningen Vendsysselhus har de realiseret et solcelleprojekt på 121,5 kWp, som gør den gule ejendom næsten selvforsynende med grøn strøm og bidrager til at gøre København CO2-neutral med hele 102 tons CO2-reduktion årligt. På hver af de tre boligblokke er der lagt 150 stk. 270 watts sorte monokrystallinske solcellepaneler på taget mod syd.

De 450 solcellepaneler omdanner solens stråler fra jævnstrøm til vekselstrøm gennem 12 invertere. Herfra fordeles solstrømmen til 99 bimålere, som registerer forsyningen til 89 boliger, et fællesvaskeri og trappelys. Der er opsat fire solcellemålere bag Dongs hovedmålere. De 99 bimålere aflæses intelligent lokalt via USB-reader. På den måde kan bestyrelsen selv aflæse hele el-forbruget til årsregnskabet.

​Målet med solcelleprojektet var at spare el-udgifter fra første dag i drift. Det er lykkedes til fulde, og hver beboer har således fået et par tusinde kroner tilbage for deres el-regning efter første års strømproduktion på Vendsysselvej.​

Miljømæssig synergi

Udover solcellerne har man i forbindelse med tagprojektet valgt at etablere et regnsvandsanlæg, hvor regnvandet opsamles fra taget og efterfølgende tages i brug i fællesvaskeriet. Anlægget til opsamling af de mange dråber genbrugsvand drives af solenergi – som virker, selv når det er skyet. Boligforeningen Vendsysselhus bidrager således til samfundets og hovedstadens miljømål om reduktion af CO2-udledning, vandbesparelser og forebyggende skybrudshåndtering.

Men det væsentligste er, at regnvandet fra taget på blok 2 nu opsamles og genbruges i fællesvaskeriet i kælderen. Regnvandsanlæggets maskiner, pumper og tørretumblere drives nemlig af boligforenigens egen solcelleenergi fra taget. Hos Boligforeningen Vendsysselhus er der altså i dén grad tale om miljømæssig synergi.​

​Hvorfor vælge os?

Hurtig udrykning ​

Bedst til prisen

Over 90 år i branchen ​

​Et landsdækkende netværk af 160 autoriserede installatører

Kontakt os

Har du spørgsmål, kan du skrive til os på mail eller udfyld formularen.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Farum Installationsforretning.

CVR: 39802813

Adresse

​Kontor: Vassingerødvej 105, 3540 Lynge

​Kontakt

​​Tlf.: 44 95 01 26

Mail: info@farumel.dk ​

​Installatør Jonas Bangsgaard

Mail: ​jonas@farumel.dk

Adresse: Vassingerødvej 105, 3540 Lynge